Velkommen

VELKOMMEN HJEM


Beroligende balsam for sjælen

Familiedrevet badehotel med hjemlig og hyggelig atmosfære

Sandkaas badehotel er et ældre, lille klassisk badehotel med en unik stemning og atmosfære. Hotellet er indbegrebet af hjemlighed, hygge og hjertevarme og vores største ambition er, at du som gæst føler dig hjemme og godt tilpas. Vi har ingen stjerner, men masser af hjerter og her er uformelt og fint, men uden fine fornemmelser.

Hotellet ligger et stenkast fra den smukkeste strand, mellem Allinge og Gudhjem, og er primært for voksne. Hotellet har 15 skønne værelser samt en smuk lejlighed, som alle er lyse, luftige og unikke og med eget bad/toilet. De fleste har desuden den flotteste havudsigt.

Stilen er meget personlig, med blomstrede tapeter, høje paneler, lyse farver, striber og tern blandet med nyt, gammelt og kuriosa.
Gulvene kniger og knager og hotellets sjæl, charme og historie kan mærkes i væggenes kroge og sprækker.


Vi elsker "Det gode liv" og sætter pris på de små ting i hverdagen.

Hos os kan du nyde et godt glas vin fra vores ærlighedsbar, en god nats søvn i dejlig blødt sengetøj, skønne badeværelsesprodukter fra Humdakin og en lækker, veltilberedt morgenbuffet.
Vi glæder os meget til at se dig.

ÅBNINGSTIDER: 28. MARTS - 30. SEPTEMBER 2024


Hotellet kan kontaktes hele året via mail og hjemmeside. 
Bemærk at vi ikke altid har mulighed for at besvare telefonen, da vi er et lille sted.

Læg derfor meget gerne en besked til os og vi ringer tilbage så snart det er muligt.