Sandkaas badehotel er et ældre, lille klassisk badehotel med en unik stemning og atmosfære. Hotellet er indbegrebet af hjemlighed, hygge og hjertevarme og vores største ambition er, at du som gæst føler dig hjemme og godt tilpas.
Hotellet er primært for voksne og egner sig især til par, familier med store børn eller vennepar, som ønsker sig en uformel base, hvor der er tid til ro og fordybelse. Hos os kan man bare være og nyde lyden af bølgernes brusen, himmel og hav. Det er beroligende balsam for sjælen.
Stilen på hotellet er meget personlig og med blomstrede tapeter, høje paneler, smukke farver, striber og tern. Alt er håndplukket og nøje udvalgt, da det for os er vigtigt at give alt det videre, som vi selv godt kan lide. Vi elsker "Det gode liv" og sætter pris på de små ting i hverdagen, som god kaffe og the og en lækker, stor og veltilberedt morgenbuffet. Vi glæder os til at se dig.
Hotellet kan kontaktes hele året via mail og hjemmeside.
Bemærk at vi ikke altid har mulighed for at besvare telefonen, når vi har vinterlukket.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes